Efter at have hjulpet Harbinder Kaur med at opklare en mordsag driver Natalka og Edwin nu et detektivbureau i Shoreham. Da den lokale forfatter Melody Chambers findes død, bliver de opsøgt af hendes døtre, der mener hun blev myrdet. Til læsere af hyggekrimier.
84-årige Edwin og hans ven Natalka er nu makkere i deres fælles detektivbureau. Natalkas kæreste Benedict driver kaffehytten nede ved stranden, men hjælper dem også med deres sager. Her kommer Edwin hver morgen til en kop kaffe og dagens avis. Da han læser Melody Chambers' nekrolog opdager han, at forfatteren til nekrologen også er død. Han er overbevist om de to dødsfald har en sammenhæng og overtaler Benedict til at tage med på et forfatterkursus, som begge de afdøde havde været på. Her sker der endnu et dødsfald, og snart er det nye detektivbureau viklet dybt ind i en større mordsag.
Det virker til at EG med denne serie leger lidt med de forskellige krimi-genrer. Forrige bind var en storbykrimi, men i dette 4. bind er hun tilbage i hyggekrimi-genren med de elskelige karakterer fra Ekspert i mord Det er underholdende, velfortalt og spændende, selvom plottet bliver en smule fortænkt til sidst. Det hedder Harbinder Kaur-serien, men Harbinder selv er kun kort med i bogen. Bøgerne i serien er meget forskellige og kan læses uafhængigt af hinanden.
Kan sammenlignes med andre hyggekrimier som fx TorsdagsmordklubbenDetektiver på barsel og Detektiver på barselKan sammenlignes med andre hyggekrimier som fx Torsdagsmordklubben og .