Det sidste våben

Svenske Richard (16) er efter sin mors selvmord rejst til sin far, som i et unavngivet, fascistisk, mellemamerikansk land laver et-eller-andet, der handler om våben og legetøj på en amerikanskmilitærbase. R. kommer i kontakt med lokalbefolkningen og modstandsbevægelsen og finder til slut ud af, hvad det er, far'en arbejder med: Sprængladninger i legetøj til de lokale børn. Styrken skalvære sådan at de ikke dræbes men lemlæstes, »Døde børn kan de holde ud. Men børn, der er kommet til skade, kan ingen holde ud. Det opdagede man allerede i Vietnam.« - forklarer far'en. Han dræbesaf modstandsbevægelsen og R. modtager 20.000 dollars af en mystisk mand som betaling for hans arbejde. Bogen er meget uhyggelig og aldeles fængslende. SW kan håndværket og er samtidig knap sådocerende og firkantet didaktisk, som han ellers kan have tilbøjelighed til at være. Stoffet er struktureret således at det kun langsomt og antydningsvist går op for læseren, hvad det er foruhyrligheder, der er tale om.Ikke velegnet til børn under 13-14 år, men et must i ungdomsafd. og evt. vo. Omslag i farver af Inga Wernström.

Read the full assessment

I Mellemamerika, hvor amerikanerne forsøger at få indflydelse, er Richard, 16 år og svensk, på besøg hos sin far, der under dække af legetøjssælger arbejder for USA med at konstrueremini-bomber til anbringelse i legetøj, således at børnene lemlæstes. R. lasket, usikker og dyrkende bodybuilding er usikker over for tilværelsens problemer, men v.h.a. sin nysgerrighed ogligefremme optræden, kommer han let i kontakt med lokalbefolkningen og han får en sort amerikaner, Ray som ven, men denne vil gennem venskabet skaffe sig oplysninger om basen, hvor R.s fararbejder. Denne og de mange andre påvirkninger, som R. udsættes for i løbet af bogens 14 dage, modner ham gevaldigt, og han genemskuer også faderen, som han i øvrigt aldrig har kendt særlig godt.Vi kommer omkring mange interessante problemer: kapitalisme-kommunisme, vold, uskyldige ofre, korruption, fattigdom, forældre-børn, behov og kærlighed, men intet behandles overfladisk. Wernström ergrundig og bestemt heller ikke blind forkommunismens minussider. I persongalleriet virker den amerikanske børnepsykolog Pamela overflødig. Slutningen appellerer til læserens samvittighed. Sprogeter lettilgængeligt og handlingen fængslende. Egnet til aktuel debat i dansk og samtid i 8.-10. kl. Til basis og amtscentral m.m.

Read the full assessment