Books / fiction / spænding

Det store svindelnummer


Description


Tegneserie. I et fiktivt latinamerikansk land bliver den tidligere betjent Donald Reynoso indblandet i en speget og dødsensfarlig affære, som både involverer landets korrupte magthaver, en nådesløs lejemorder og en underskøn kvinde.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2018

By

By

Steffen Kronborg

d. 20. Aug. 2018

I et fiktivt latinamerikansk land bliver den tidligere betjent Donald Reynoso indblandet i en speget og dødsensfarlig affære, som både involverer landets korrupte magthaver, en nådesløs lejemorder og en underskøn kvinde. Sort tegneseriethriller, især for voksne.

Argentinske Carlos Trillo er et kendt navn for de danske tegneserielæsere, mens hans landsmand, Domingo Mandrafina, kun har fået udsendt to albums på dansk, begge i serien "Dragger" og begge med manuskript af Trillo. "Det store svindelnummer" fra 1992 modtog i 1999 en stor international tegneseriepris.

Trillo er en glimrende historiefortæller. Hans udnyttelse af fiktionsbruddet som fortælleteknisk greb, hans brug af grotesk humor og hans inddragelse af fantastiske elementer i en ellers realistisk intrige viser slægtskabet med Trillos berømte landsmand, forfatteren Jorge Luis Borges. Men "Det store svindelnummer" er først og fremmest en underholdende røverhistorie om politik, korruption, magt, sex og kærlighed, formidlet via Mandrafinas realistiske, let karikerede tegninger med mange skarpe personskildringer. En afdæmpet farvelægning sørger for, at billedsiden fremstår særdeles let læselig.

Stilen i tegneserien minder en del om stilen i Trillos samarbejder med tegneren Altuna, fx MerdicheskyTorpedo 1936. Bind 1. Kynismen i "Det store svindelnummer" har desuden en del til fælles med fortælleformen i en tegneserie som Torpedo 1936 (Faraos Cigarer). Bind 1Stilen i tegneserien minder en del om stilen i Trillos samarbejder med tegneren Altuna, fx Merdichesky. Kynismen i "Det store svindelnummer" har desuden en del til fælles med fortælleformen i en tegneserie som Torpedo 1936 (Faraos Cigarer). Bind 1.


litteratursiden.dk

d. 20. Dec. 2019

By

By

Øjvind Fritjof Arnfred

d. 20. Dec. 2019

Sort magi og dragende latinamerikansk fortællekunst i et slow-burn album for læsere med hang til forfattere som Borges og Garcia Marquez. 'Det Store Svindelnummer' er magisk realisme og noir-fortællin...