Books / fiction for children / roman

Det store Swayze


Description


Branston High School. Boyd hader samfundet, skolen, de sorte - og har både en håndfuld klassekammerater på sin dødsliste og et våbenlager derhjemme. Ender det med en massakre på skolen?

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2002

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 8. Feb. 2002

En fascinerende og anderledes ungdomsbog. Bogen består af skiftende indlæg fra 15 elever fra en amerikansk high-school. De enkelte indlæg er fra ganske få linier til ca. en side, og efterhånden får læseren stykket en historie sammen om had, misbrug, racisme og en truende dødsliste med navne på de elever der skal slås ihjel ved et planlagt attentat mod skolen. Den centrale person Boyd har samlet et anseeligt våbenlager og indlemmet andre elever i et hadefuldt broderskab. Med baggrund i de rystende episoder om skuddramaer på amerikanske high-schools virker bogen uhyggelig realistisk. Teksten er spækket med slang og navne på rap-grupper, computerspil m.m., men en meget omhyggelig ordliste med bl.a. internetadresser giver rig mulighed for videre undersøgelse af tekstens indhold. Bogen er velegnet til et tværfagligt arbejde i de ældste klasser. Men vil også appellere til fritidslån.


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2002

By

By

Eva Lodal

d. 8. Feb. 2002

Koertge kendes på dansk for et par ungdomsbøger, senest Månefjæs (1991). Også denne bog handler om unge i et almindeligt, u-glamourøst USA - og inspirationen er de seneste års skuddramaer på amerikanske skoler. Bogen består af en flok fiktive high school-elevers udsagn/notater, og læseren zapper fra den ene til den anden frem mod dagen for en planlagt massakre, som dog ikke bliver til noget. De unge repræsenterer hver sin type: anorektikeren, sportsidioten, trussetyven, nørden etc. og desuden er der et par bevidste sorte og en vietnameser i flokken. Udsagnene er kortfattede, fra det hjernedøde til det mere filosofiske; der tegnes kun konturer af en uhomogen gruppe unge, men bogens 14-15-årige læsere vil kende typerne godt nok til selv at fylde mere på. Historien er sådan set ganske banal, især mod slutningen hvor venskab og tillid får klassens kiksede dreng og flere andre til at vokse og gøre det rigtige - og samtidig er det en historie der rammer lige ind i en virkelighed som optager mange unge, med præstationskrav, elendig voksenkontakt, følelseskold sex og fremfor alt ensomhed. En ordliste forklarer slangudtryk, navne på film- og musikstjerner, Gandhi, Dr. Martens (ham med støvlerne) og meget mere, til overflod forsynet med web-adresser.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 17 (2002)

By

By

Steen Brastrup

Årg. 119, nr. 17 (2002)


Politiken

d. 2. Mar. 2002

By

By

Steffen Larsen

d. 2. Mar. 2002



Information and editions