Books / fiction / roman

Det syvende mord


Description


Krimi. Joe arbejder som rengøringsassistent på den lokale politistation. Det er perfekt, for så kan han følge med i, hvor langt politiet er fra at fange ham. Joe er nemlig også seriemorder og nyder sin hobby. Men en anden morder er begyndt at kopiere Joe, og det vil han ikke finde sig i.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Oct. 2013

By

By

Michael Olsen

d. 2. Oct. 2013

For folk, der synes, det er spændende at læse en krimi primært fortalt gennem morderen og på en selvironisk og nogle gange humoristisk måde, der står i stærk kontrast til den til tider meget voldelige handling.

Handlingen foregår i byen Christchurch i New Zealand. Hovedpersonen Joe arbejder som rengøringsassistent på politistationen og lever et stilfærdigt liv. Dog har han en hobby, som går ud på at slå kvinder ihjel. Efterhånden har han gjort det så mange gange, at aviserne har døbt ham "Christchurch-snitteren". Men et af de mord, han bliver beskyldt for at have begået, er i virkeligheden begået af en anden morder. Det ærgrer Joe at blive beskyldt for noget, han ikke har gjort og derfor sætter han sig for at finde ud af, hvem der kopierer ham og stille vedkommende til ansvar. Men Joes opgave besværliggøres af hans plagsomme mor, hans irriterende kollega Sally og en, for Joe, temmelig ubehagelig oplevelse. Romanen er godt skrevet og på grund af hovedpersonens ironi og sarkasme sine steder ret morsom. Men også enormt voldelig og med mange klamme detaljer, som gør, at man en gang imellem kommer til at skamme sig over at sidde og more sig over historiens kulsorte humor.

Kan godt minde om en blanding af Jeffrey P. Lindsays bøger om seriemorderen Dexter og Bret Easton Ellis' American psycho.

Bogen er spændende, sine steder humoristisk, men også voldsom og til tider ubehagelig. Og anbefales til indkøb.