Books / fiction / roman

Det tredje offer


Description


Spændingsroman, der foregår i et lille bysamfund i Oregon i 1998. Et skoleskyderi forfærder borgerne, især fordi den 13-årige gerningsmand er sheriffens søn. Den unge uerfarne betjent Lorraine Conner kommer på en utaknemmelig opgave. For spændingselskere, der kan lide et kringlet plot.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2023

By

By

Helle Winther Olsen

d. 29. Sep. 2023

Spændingsroman, der foregår i et lille bysamfund i Oregon i 1998. Et skoleskyderi forfærder borgerne, især fordi den 13-årige gerningsmand er sheriffens søn. Den unge uerfarne betjent Lorraine Conner kommer på en utaknemmelig opgave. For spændingselskere, der kan lide et kringlet plot.

Hvordan et nært, venskabeligt forhold mellem chef og medarbejder kommer i vejen for en kriminalsag, må Lorraine sande i denne vanskelige sag, som ingen på stationen har erfaring med. Heldigvis får hun hjælp af en special agent Quiency fra FBI, der også hurtigt fornemmer, hvilke mørke traumer, der gemmer sig hos Lorraine selv.

Bogen skal roses for dels en ret spændende plotopbygning, hvor flere tråde skal samles, og dels for nuancer i beskrivelsen af de to hovedkarakterer. Man mærker tydeligt, at bogen er skrevet for mere end 20 år siden i 2001. Internettet, som inddrages i motivforskningen for den unge mistænkte, er endnu ikke ret udbredt - heller ikke hos politiet, der ingen erfaring har med skoleskyderier som fænomen. Oversættelsen knirker desværre noget: der tilkaldes fx statsmænd, der bruges forkortelser man ikke lige kan gennemskue, og der optræder uforståelige udtryk, som forstyrrer læsningen.

Hvad med Kevin?Størst af altVernon G. Little og Størst af alt handler om skoleskyderi i henholdsvis USA og Sverige, mens Vernon G. Little inddrager emnet med en tragikomisk vinkelHvad med Kevin? og handler om skoleskyderi i henholdsvis USA og Sverige, mens Vernon G. Little inddrager emnet med en tragikomisk vinkelHvad med Kevin? og Størst af alt handler om skoleskyderi i henholdsvis USA og Sverige, mens inddrager emnet med en tragikomisk vinkel.