Books / fiction / roman

Det ultimative : en blodig beretning om kedsomhed, begær og mord


Description


Rigmanden Millan keder sig. Han søger efter noget der kan tilfredsstille hans grusomme begær. Da snuff-film og andre uhyrlige film preller af på ham, bliver han glad som et lille barn, da han støder på et firma der lover "Det ultimative." Og så kan grusomhederne ellers tage fart da et rum indrettes i et forladt pakhus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2016

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 4. Mar. 2016

En pervers rigmand, der keder sig, sætter gang i en kædereaktion af vold, afstumpethed og død. Voldsom roman der ikke for sarte sjæle og unge læsere. Til læsere af gyserromaner og mere specifikt subgenren "torture porn" som kendes fra filmens verden.

Rigmanden Millan lever en skjult tilværelse i en unavngiven europæisk storby. Millan keder sig og søger efter tilfredsstillelse. Hans tjener Tom skaffer perverse film til ham fra en undergrundsforretning men det er ikke nok. Så da Millan falder over et firma der lover "Det ultimative" kan perversiteterne for alvor få frit løb: firmaet vil levere alt, som Millan kan forestille sig. I et forladt pakhus indrettes nu et værelse, hvor Millan kan få sine lyster styret. Men mere vil have mere. Mogens Wenzel Andreasen har skrevet flere romaner, eksempelvis Hildegard samt bøger om musik.

"Det ultimative" er en hård, ond og pervers roman. Og den er bestemt ikke for sarte sjæle og unge læsere. Men den har også noget fascinerende og gruopvækkende over sig, hvor man som læser ledes ind i en mørk, mørk verden. Det er en fortælling om kedsomhed, begær og grådighed, noget der favner hele romanens persongalleri og tone.

Den nihilistiske og perverse stemning finder man i en roman som American psycho8mm8mm 2 og bogen har et mørkt slægtskab med en film som 8mm og hele torture porn-genrenDen nihilistiske og perverse stemning finder man i en roman som American psycho og bogen har et mørkt slægtskab med en film som 8mm og hele torture porn-genren.