Diamanter er dydens løn

Helle Stangernps fjerde bog anslår et nyt tema i hendes forfatterskab, humoren. Den må absolut siges at høre til den lettere del af kriminallittera-turen og rangerer noget under de to foregående i kvalitet. Historien falder i to dele. Den første fortæller om en søskendeflok på fire, børn af et par afdøde storforbrydere, og deres noget amatøragtige forsøg på at få fingre i en døende tantes store arv. Det lykkes en af de tre brødre at sikre den ved en opvakt stuepiges hjælp i kampen mod de to andre. I anden del narrer flokkens kvindelige medlem formuen fra svigerinden, som i mellemtiden er blevet enke, ved et ganske elegant svindelnummer og kan trække sig tilbage i sorgløshed sammen med sin hjælper og elsker. Historien er noget tynd, den besidder ingen større spændingsmomenter, men må betragtes som en let og elegant spøg. Som sådan er den dog udmærket og alene forfatterindens ry vil jo gøre den efterspurgt. Bibliotekerne behøver ikke at have større skrupler ved at efterkomme denneefterspørgsel; bogens svaghed taget i betragtning opfylder den kvalitetskravet fyldestgørende.

Read the full assessment