Film / fiction / thriller

Die Tür


Description


Under en affære med nabokonen drukner kunstmaleren Davids datter i poolen. Fem år efter er han skilt fra sin kone Maja, der aldrig har tilgivet ham. Men han får chancen for at træffe nye valg, da tiden sættes fem år tilbage.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2011

By

By

Frans Rasmussen

d. 8. Mar. 2011

Symbolsk er en dør tærsklen til noget andet, en anden fremtid. Denne tyske thriller leverer eftertanke til alle om, at enhver handling har en konsekvens. Fra 15 år.

David Andernach er en succesfuld kunstmaler, der lever et tilsyneladende idyllisk forstadsliv sammen med konen Maja og datteren Leonie. Men David keder sig og har en affære med nabokonen Gia. Det får katastrofale følger, da han efterlader datteren alene under en affære. Leonie drukner i swimmingpoolen, og 5 år senere møder vi David, der er blevet skilt. Maja kan ikke tilgive ham. For enden af en tunnel finder David sig selv tilbage til dagen for ulykken og når at redde sin datter. Han kan nu træffe nye valg og møder sit eget, 5 år ældre jeg, som han slår ihjel. Men kan han ændre sin skæbne? Instruktøren Anno Saul har tidligere hovedsageligt lavet tv-serier, bl. a. krimiserien Kommissæren og havet.

Det er en filmatisering af Akif Pirinccis bestsellerroman, og det lykkes instruktøren at forene thrilleren med skæbnefortællingen. Filmen veksler mellem dobbeltgængermotivet og det at vende tilbage til fortiden og ændre sine valg på en overbevisende måde. Genremæssigt er den filosofisk sammenlignelig med Sliding doors og Final destination, mens den med sin brug af thrillerens virkemidler knytter sig til Ole Bornedals Kærlighed på film.

Mads Mikkelsen har hovedrollen som David. Han formår at give figuren dimensioner. Dobbeltverdensaspektet er spektakulært, men han formår at give historien universelle perspektiver.


Politiken

d. 17. Mar. 2011

By

By

Sophie Engberg Sonne

d. 17. Mar. 2011


Berlingske tidende

d. 4. Mar. 2011

By

By

Ebbe Iversen

d. 4. Mar. 2011



Information and editions