Et centralt tema i V. L.'s første digtsamling med den meget rummelige titel Digte 1977 er menneskets forhold til naturen. Med udgangspunkt i den vesterlandske civilisations ødelæggelse afnaturens orden, her konkret: de langelandske småsamfund, kobles der tilbage til en tid, hvor mennesket endnu var i pagt med naturens evige cyklus af liv og død: vore forfædre, samt ikke mindst denindianske kultur, som V. L. tidligere har beskæftiget sig med, bl.a. i romanen Her ligger min yucca frugt (1972) og rejseskildringen Den indianske tanke (1974). Et portræt af Albert Dam visersåledes kort og præcist de gamle visionære: »Shaman i pyramidisk halvmørke / mellem amøbe og pukkelhval«. - I de digte hvor forfædres visioner så at sige tidløst får lov til at træde tydeligt frem,viser V. L. sin styrke. Det gælder desværre ikke størstedelen af bogen, da mange af dens tekster virker patetiske og romantiserende (især der hvor budskabet skal fremtræde klart). - Et paroversættelser af den indianskedigter Duane Niatum afrunder denne bog, der bærer præg af at være blevet til i 70'ernes brydningstid.