Digte uden arbejde

Galskab, destruktion, lede er nogle af de betegnelser man kunne hæfte på J. Ø.'s forfatterskab, et af de mest radikale blandt tresser-modernisterne. Den samme holdning synes gennemgående iØrnsbos nye bog, Digte uden arbejde. 70'ernes arbejdsløshed og den deraf følgende depression afspejler sig her i billeder af enkeltindivid og samfund i opløsning, en opløsning der samtidigiagttages som sproglig destruktion i kraft af de mange metaforophobninger. En social harme over velfærdsstatens uhyrligheder (skrankepaveri, modedilettanteri, mangel på forståelse over fordigternes umulige produktionsvilkår) er med til at fastholde indtrykket af en både afmægtig og aggressiv digtning, der bestemt ikke er entydig i sin samfundsrettede indignation - dens svaghed er atelendigheden fastholdes, samtidig med at der protesteres voldsomt mod den - men som på den anden side lever i kraft af dens punktanalyser af et splittet samfund, på samme måde som den forrige,Dullerdage (1976). - Metafor-frodighedengør, at den er vanskelig, til tider trættende at læse, men for lånere, der er fortrolige med tresser-metaforikken må den være anvendelig.

Read the full assessment