Books / fiction for children / rim

Din ABeC


Description


Billedbog i farver med ABC-rim og sjove dyr. Med abe, bænkebidere, cikader, dromedar, elefant, flodhest, guldfisk, husstøvmider, isbjørne, jordegern, kakkerlakker, larver, måger, næsehorn, okapi, pungdyr, rotter, søpølser, tiger, undulater, vandmand, skolopendre, yakokse, zebra, æsel, østers og ål.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2013

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 1. Mar. 2013

En moderne ABC-billedbog til børn i alderen 5-7. Forside og bagside formidler indholdet, men har fortjent en anbefaling med på vejen og vil så blive udlånt.

Både forfatter og tegner er debutanter. På 28 sider præsenteres vi for alfabetet (V og W er slået sammen) med tegninger og gode rim med 4 linjer. Rimene er både med enderim og tit og ofte bogstavrim og små stik til tegn og tendenser i tiden. Det er sjove, flotte tegninger i en meget fin tynd streg og med dæmpede farver. Stilarten minder undertegnede om stilen fra forskellige nyere graphic novels, men er alligevel sin egen. Q og Z er med og særligt G glæder mig som donaldist, idet de glade guldfisk læser Anders And og gerne drikker kildevand (guldfisk har netop tit været baggrundsfigurer i de blade). Mange sære, sjove dyr fylder bogen og fast i erindringen efter endt læsning sidder særligt kakkerlakkerne, der serverer for de kongelige, og undulaterne, der spiller på ukulele og bærer seje solbriller. På sidste bogstav-side loves vi endnu en bog, men her slutter alfabetet.

Med sine sjove og finurlige rim minder ABeC meget om Halfdans ABC, og af de nyere ABC'er Sigurd Barretts. Tegnestilen er som sagt sin egen, men minder om nyere tegneserier/graphic novels.

God billedbog til ABC-krybben, med gode rim og sjove finurlige tegninger, til en hyggestund med mor eller far i lænestolen eller sofaen. Varme anbefalinger herfra til de fleste biblioteker.



Information and editions