"Lyt en gang til »Kalder mig Hjem«, der er Burhans kærlighedserklæring til sin mor. Det er klassisk pop, der nærmest flyder ned ad højttalerne som tyk sirup. Fyldt med flygel, strygere og hele balladen, men så smukt formet, så man nærmest ser billederne fra fortiden for sit indre blik. Den slags indeholder »Din For Evigt« meget af. Måske endda lidt for meget efter min mening, for sukker skal doseres med omhu, og når man nu ved, at Burhan G kan så meget mere, er det en skam, at de andre sider ikke får samme opmærksomhed.Det er nærmest befriende, når den hurtige og aldeles funky »Karma«, skabt i samarbejde med en anden mors dreng, L. O. C., sparkes ind mellem alle balladerne".