Books / nonfiction / opskrifter

Din optimale vægt


Description


Du skal være sund for at kunne tabe dig. Om vejen til større kropslig balance og sundhed - og en vægt, der er optimal i forhold til dine biologiske behov. Med opskrifter som gør brug af årstidens grøntsager.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Lis Pedersen

2008

Bogen henvender sig til dem, der seriøst vil arbejde for et stabilt vægttab. Den er krævende både tekst- og indholdsmæssigt.

Harbech Olesen er kostvejleder og har bl.a. skrevet Mad for livet, 2007. 1. del indeholder en detaljeret gennemgang af, hvad overvægt er, hvilke årsager der kan være til overvægten, hvorfor hormoner i ubalance indvirker negativt på vægten. I 2. del er der en række vigtige og generelle gode råd at følge under kuren. Derefter beskrives kuren, der er inddelt i 2 faser. I 1. fase er der ikke vægttab, men der foregår en stabilisering af hormonbalancen, som er meget væsentlig. Det sker med både kost, kosttilskud og motion. I 2. fase sker vægttabet, når man følger kuren. Der er en lang række indbydende opskrifter, man kan bruge og variere efter behov, lette og fint illustrerede. Økologi er vigtig, protein vægtes højt, fedtet skal være af det sunde, kulhydrater skal være langsomme. Kosttilskud bør også være økologiske.

Det er naturligt at sammenligne med Lene Hanssons bøger og Kernesund familie sådan!, 2007. Disse er nok generelt lettere tilgængelige, men med samme holdning til kost og livsstil.

Det er en veldokumenteret, velskrevet kur og kostvejledning, som trods sværhedsgraden kan bruges bredt. Der er en række dagbogsblade i bogen, men det er ikke væsentligt for dens benyttelse i biblioteker.