Books / nonfiction / vejledninger

Din skønhed


Description


Ansigtets klassiske problemområder gennemgås i første del, hvorefter kroppen behandles i anden del. Der gives gode råd til kvinder om korrekt pleje, forslag til hudprodukter og tips til, hvad der virker og hvad der ikke gør. En række nyere behandlingsformer præsenteres samt cases med tilhørende før- og efter-billeder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2016

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 31. Aug. 2016

Ønsker du at forbedre din skønhedsrutine? Så er der god hjælp af hente i denne guide, der hjælper dig med at skille skidt fra kanel, når det kommer til hudpleje og -produkter. For kvinder fra midten af tyverne og frem.

Bogen er opbygget således at den både kan læses fra ende til anden eller kan bruges som opslagsværk. Her kan du læse om alt fra botox-behandlinger til soleksem, ligesom du kan finde gode råd om, hvordan du bedst skjuler et blåt mærke på kroppen (vanilje!) eller trykker en hudorm korrekt ud. Ansigtets klassiske problemområder gennemgås i bogens første del, hvorefter kroppen behandles i bogens anden del. Der gives gode råd om korrekt pleje, forslag til hudprodukter og tips til, hvad der virker og hvad der ikke gør. En række nyere behandlingsformer præsenteres ligesom vi møder flere konkrete cases med tilhørende før- og efter-billeder. Forfatteren er lægeeksamineret kosmetolog og indehaver af den københavnske skønhedsklinik Dollface.

Bogen afdækker stort set alle tænkelige hud- og skønhedsproblemer og kvinder, der er faret vildt imellem udtryk som dermaroller, ansigtsserum og restylane vil finde en god og letlæst guide til området i denne bog. Overskuelig opbygning, lækkert layout og mange flotte farvefotos.

Ole Henriksen har for nyligt udgivet Perfekt hud, der også er en god guide til området og desuden indeholder opskrifter på hjemmelavede hudplejemidler.