Film / fiction for children / animationsfilm

Dino 2 : for fuld udblæsning


Description


Et isbjerg dukker op på en fjern ø, og et æg klækkes, og ud kommer en sød dinosaur, som trives fint sammen med de øvrige dyr på den lille tropeø. Alt er lutter idyl indtil en konge fra et fjernt land, bliver opmærksom på dinosauren, og sender en ekspedition ud efter den.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 13. Sep. 2011

Tysk produceret 3D animationsfilm er for de yngste i familien, fra ca. 5-6 år. Det er ren underholdning med næppe megen anden relevans.

Filmen virker teknisk set ikke altid fuldt gennemarbejdet i animationen, men teknisk set fremstår billederne fint, men replikkerne er på kanten af det overdrevne. Det skyldes sikkert handlingens evige forceringer. De danske stemmer er næsten alle ganske tydelige, men virker indimellem forcerede. Dyrene, fx søelefanten, er momentant fint og indfølt animeret, og det er sjovt, at den synger Louis Armstrong, blot er sekvensen lidt for kort. Et isbjerg dukker op på en fjern ø, og et æg klækkes, og ud kommer en sød dinosaur som trives fint sammen med de øvrige dyr på den lille tropeø. Alt er idyl, indtil en konge fra et fjernt land, bliver opmærksom på dinosauren, og sender en ekspedition ud efter den. Der er en underliggende humor i hele filmen, der afvikles rapt. Dyrene og figurerne virker sjove, men der savnes fx samlet lidt charme. Omslag dækker i rimelig grad for indhold, og der er kun trailer som bonus på dvd.

Filmen er den anden om Dino, men filmen kan ses uafhængigt af den første. Disney film og animationsfilm fra DreamWorks er nok blandt inspirationerne til denne film, men når de amerikanske animationsfilm er på toppen, som fx.Op, Biler og Over hækken, slår de film som denne med flere dinosaur-længder.

En humoristisk film med Dino i den anden tysk producerede film, med danske stemmer, i højt gearet og let forceret humør.



Information and editions