Books / fiction for children / rim

Dino-mad


Description


Billedbog med rimet tekst. Hvad levede dinosaurerne af for millioner og millioner af år siden. Det fortæller denne bog med billeder, fakta og humoristiske vers.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Mange drenge er allerede fra 3-årsalderen fascinerede af dinosaurer. De vil elske denne billedbog der er en blanding af fiktion og fakta. Der er sat fokus på hvad dinosaurerne levede af, og hvert dobbeltopslag præsenterer en dinosaur med en flot, ekspressivt udført akvarel i grønlige farver. Et kort vers fortæller, hvad denne dinosaur spiste, om den var kødæder som velociraptor eller vegetar som triceraptor. Flere af versene har en humoristisk drejning og en antydning af det latrinære, som kan få et lille fnis frem hos de 3-5-årige, ligesom verset om coelophysis der satte pris på en "sprød nevø". I margen er der faktaoplysninger, der er fint afpasset til målgruppen. Her får de bl.a. noget at vide om hvor stor dinosauren på opslaget var, hvornår den levede, hvad dens navn betyder og lidt om de geologiske fund, der har fortalt forskerne om fortidsdyrenes liv for millioner af år siden. Bogens sidste opslag er lidt af et scoop, over tre sider præsenteres den fredelig planteæder brachiosaurus. Den spiser alt det grønne, den kan lide som får den til at sk -. Det tilhørende faktaafsnit fortæller om koprolitter, forstenet afføring der fortæller en masse om dinosaurernes spisevaner. På bibliotekerne er der mange bøger om dinosaurer, men denne er meget anvendelig, fordi den kan bruges allerede fra 3-årsalderen og blive ved med at interessere længe takket være faktaoplysningerne.



Information and editions