Velkommen til museet, hvor du kan dykke ned i dinosaurernes verden illustreret i smukke, gamle tegninger. For dino-nørder fra 9 år og op.
Ny udgivelse i serien "Velkommen til museet". Serien indeholder naturvidenskabelige fagbøger for børn sat i et layout, der får det til at ligne de gamle encyklopædier fra 1600-tallet og frem. I seks kapitler (kaldet "udstillinger") kan man læse om seks dino-grupperinger: Sauropodomorpha, theropoda, ornithopoda, thyreophora, marginocephalia og ikke-dinosaurer. Afsluttes med et "bibliotek" indeholdende indeks, forfatterbiografi og forslag til steder, hvor man kan lære mere om dinosaurer. I samme serie findes også Dyrenes museum.
Illustrator Chris Wormells blyantstegninger og stik er helt fantastiske i deres gammeldags udtryk, der understøtter illusionen om, at man sidder med en rigtig gammel naturvidenskabelig bog. Der er en stemning af Darwin, Wallace og Linné. Det understreges af, at forfatteren har valgt at bruge de rigtige videnskabelige klassifikationer, hvorfor Tyrannosaurus Rex findes i afsnittet om "Tyrannosauridae". Det gør også, at bogen bedst læses sammen med en voksen, der kan tolke det svære fagsprog og en til tider manglende tegnsætning.
Savner man mere info om dinoer, anbefales Børnenes store bog om dinosaurerTyrannosaurerne og TyrannosaurerneSavner man mere info om dinoer, anbefales Børnenes store bog om dinosaurer og .