Books / fiction for children / roman

Divergent. Bind 2 : Oprøreren


Description


Science fiction. Den 16-årige Beatrice lever i et fremtidssamfund, der er inddelt i 5 faktioner. Beatrice har valgt faktionen med de frygtløse Skytsengle, men har samtidigt givet afkald på sin familie. Men nu udbryder der krig mellem de forskellige faktioner, og hun skal foretage nogle svære valg.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Jan. 2013

By

By

Vera Hollerup

d. 9. Jan. 2013

Denne bog henvender sig til unge science fiction-læsere fra 14 - 16 år. Den vil nok mest interessere pigerne. Den elegante forside antyder både dyster mystik og katastrofe.

Dette bind er 2. del af en trilogi. Vi befinder os i fremtidens USA efter en omvæltende katastrofe. I dette dystopiske samfund er livet hårdt og ubarmhjertigt. Samfundet er inddelt i 5 grupper - de såkaldte faktioner, og hver indbygger skal være tilknyttet én af dem. Men den 16-årige Beatrice er en såkaldt divergent - en afviger. Hun knytter sig til skytsenglene, der er barske og frygtløse. Nu udbryder der krig mellem de forskellige faktioner, og der udvises ingen nåde. Beatrice kommer til at foretage nogle svære og afgørende valg. Bogen er spændende og rigtigt godt skrevet i et letflydende og ungdommeligt sprog. Det gode plot og intrigerne udvikler sig hastigt på en uforudsigelig måde og fastholder læseren i en intens spænding. Historien berettes i 1. person af den 16-årige Beatrice, der er en handlekraftig og reflekterende pige. Hendes tanker og følelser er skildret indlevet og med psykologisk troværdighed.

Denne bog minder om Suzanne Collins sf-trilogi "The hunger games", der også udspilles i et postapokalyptisk samfund. Et dark fantasy-univers som fx Stephenie Meyers Tusmørke-serien vil også interessere læserne.

En spændende, vedkommende og velskrevet science fiction. Det dystopiske samfund er beskrevet på en troværdig måde, og personskildringerne og intrigerne fungerer fint.


Politiken

d. 17. Aug. 2013

By

By

Steffen Larsen

d. 17. Aug. 2013