Books / fiction for children / roman

Djævlebarnet. Bind 1


Description


Den 12-årige Vigga dyrker sin hjerteveninde Lucy og internettet. En dag dukker et underligt spil op på hendes computerskærm. Men det er ikke et spil, og pludselig er Vigga indblandet i et mareridt af ånder og forbrydelser fra fortiden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2007

By

By

Vera Hollerup

d. 16. Feb. 2007

Dette er en okkult gyserroman for børn på 10-12 år. Forfatteren har tidligere skrevet Lucifers lov, 2002. Hovedpersonen er den 12-årige pige Vigga, der lever i en ganske almindelig kernefamilie med sin lillesøster, far og mor. Forældrene skændes tit, og faderen har et alkoholproblem. Lyspunkterne i Viggas liv er bedsteforældrene og hjerteveninden Lucy. En dag dukker et mystisk internetspil ved navn "Elianas hævn" op på Viggas computerskærm. Det er dog ikke et spil, men en ond ånd fra fortiden, der kontakter hende. Snart er Viggas liv et mareridt, men hun får støtte af veninden Lucy og sin clairvoyante farmor. Det er en effektiv og velskrevet børnegyser, der beskriver, hvordan skrækken pludselig dukker op i den almindelige hverdag. Computerteknologi og gotisk uhygge skaber her tilsammen en fængende gyserfortælling. Sproget er mundret og effektivt. Historien er udmærket disponeret, og spændingen er jævnt stigende bogen igennem. Gysermotivet er reinkarnation, og dette okkulte begreb forklares udmærket i bogen. Viggas rolle i familien er udmærket beskrevet og det samme kan siges om venindeforholdet til Lucy. Bogen ender dramatisk med, at den onde ånd bliver uddrevet - men ikke uskadeliggjort, og der lægges måske op til en fortsættelse. Bogens forside er bemærkelsesværdig med et dæmonisk pigeansigt, der lyser af ondskab.


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 10 (2007)

By

By

Camilla Sofie Linander

Årg. 153, nr. 10 (2007)