Så er Erik Haaest på krigsstien igen med en krimi-rapport om »århundredets danske kriminalgåde«: Dobbeltmordet på kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans kone i 1948. Bogen bygger ifølge Haaestsforord på kendsgerninger, kildestudier og udtalelser fra ca. 50 personer. Mange af disse kilder kan dog ikke røbes p.g.a. forfatterens tavshedsløfte. Dobbeltmordet var de mange teoriers mord p.g.a.Jacobsens tilknytning til både modstandsbevægelsen, besættelsesmagten og sortbørskredse. Haaest føjer endnu et par teorier til, som dog virker lidet velunderbyg-gede. Hans store »kup« er at»påvise« Jacobsens farlige viden om en hemmelig aftale mellem nogle af modstandsbevægelsens spidser og meget højt placerede tyskere. Bogen er holdt i hæsblæsende staccatostil efter værsteformiddagsbladsmønster. Haaest er ude på at mistænkeliggøre politiet mest muligt, og hans sympati for modstandsbevægelsen kan ligge på et meget lille sted. Illustrationsmaterialet er interessantmed bl. a. fotos fra politietsrekonstruktioner dengang. Hvis bogen virkelig bliver genstand for offentlig debat, må bibliotekerne have den. Men den ligger under kvalitetsgrænsen.