Books / fiction for children / billedbøger

Døden i en nøddeskal


Description


Billedbog. Jacks mor er alvorligt syg, og Manden med Leen kommer for at hente hende, men det lykkes Jack at proppe ham ind i en nøddeskal. Konsekvenserne opdager han snart: intet vil derefter dø, hverken ægget, grøntsagerne, hanen elle slagtedyrene.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2004

By

By

Lars Aagaard

d. 18. Nov. 2004

Vidunderlig fortælling fra den europæiske tradition, i dette tilfælde den skotske, fremragende formidlet ind i dansk kultur af Hjulet. Her er sjæleføde for børn og voksne i eksistentiel eller bare almindelig hverdags-krise: det lykkes drengen Jack at proppe Døden ind i en nøddeskal - konsekvenserne opdager han snart: intet vil derefter dø, hverken ægget, grøntsagerne, hanen eller slagtedyrene. Til gengæld lever hans mor, som ellers var mere syg end godt var. Jack finder Døden i nøddeskallen igen og befrir ham - og den le, han har sønderslået, har han i mellemtiden repareret, så Døden giver hans mor en god respit. Billederne er drømmende smukke, teksten snor sig levende ned over de grønne bakker, og der er humor i detaljerne - mere end de fleste kan afkode, så smukt, smukt, smukt, og dertil udfordrende. Sproget er til ug+, lige til at gengive for børn fra 7 til 12 år i skole, hjem og fritid. Eric Maddern står bag Ildens børn og Regnbuefuglen fra 1993 og Kongen har hesteører fra 2003, ofte sammen med Paul Hess. Brugsbog på højeste kunstneriske niveau for skole og hjem. Nydning.


Bogmarkedet

Årg. 151, nr. 9 (2005)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 151, nr. 9 (2005)



Information and editions