Books / fiction / krimi

Døden i Rue de Paradis


Description


Tegneserie. I et regnvådt Paris, oktober 1956, er privatdetektiven Nestor Burma på sporet af nogle lyssky affærer omkring et skuespilleragentur. Undersøgelsen er ikke helt ufarlig for detektiven selv.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2009

By

By

Steffen Kronborg

d. 14. Oct. 2009

Nestor Burma-serien er primært for voksne yndere af noir-genren.

Døden i Rue de Paradis er den fjerde og indtil videre sidste af Tardis omsætninger af Leo Malets sorte krimier til tegneseriemediet. Hver af krimifortællingerne tager udgangspunkt i et af Paris' 20 arrondissementer, og denne gang er turen kommet til det 10. arrondissement. Nestor Burma engageres af en kvindelig impresario til at finde ud af, hvorfor hendes stjerneartist virker så nervøs og ukoncentreret. Med god hjælp fra sin noget modvillige sekretær Hélène og efter en del natlige vandreture gennem et regnvådt Paris når Burma frem til gådens løsning. Det er dog ikke så meget den hårdkogte krimiintrige, som det er den atmosfærefyldte og næsten håndgribelige pariserskildring, der får Tardis fortolkning af Malets historie til at leve. Tardi er Paris' tegneseriekronikør par excellence, og hans indsats i forbindelse med det nye album lever fuldt ud op til hans tidligere præstationer. En tur rundt i Paris med Tardi ved tegnebrættet er som at være der selv - næsten.

Malet er en af den hårdkogte franske krimis fædre. Malets Nestor Burma-figur deler personlighed med genrens ukronede konge, Philip Marlowe - og i Tardis regi deler han også udseende med Marlowe. Serien videreføres i dag af tegneren Moynot i en stil, der minder en del om Tardis egen, og som faktisk fungerer som en udmærket erstatning for den ægte vare.

Tardi er en af seriemediets mestre, og Nestor Burma-serien er et af hans hovedværker.


Information

d. 5. Nov. 2009

By

By

Benni Bødker

d. 5. Nov. 2009


Strip!

Nr. 48 (2009)

By

By

Michael G. Madsen

Nr. 48 (2009)