Jan og Britta leger sammen i deres sommerferie. Den nærliggende skov skal ryddes for at give plads til en motorvej, og det bekymrer Jan sig meget over. Alle er ellers ret ligeglade med skoven,og det er Britta også til at begynde med, men hun tvinges til at tage stilling, da de to børn bliver inddraget i en mytologisk kamp. Den står mellem dødens dronning, Hel, og de gamle nordiskeguder, der forklarer børnene, at menneskene er ved at forårsage jordens undergang med deres ødelæggelse af naturen. Men to mennesker, Liv og Livsalig, dvs. Jan og Britta, vil overleve og grundlæggeen ny slægt på den nye jord. Forf., der tidligere har udgivet bl.a. irske og walisiske eventyr, skriver et malende og dialogfyldt sprog. Selve handlingen har mange spændende elementer, men denforekommer mig alligevel rigelig tung og konstrueret. Der er dog en egen stil og intensitet over guderne og især over de 3 dystre skæbnesøstre, der virker som trådt ud af Macbeth. Titel og den lidtmakabre blågrønneforside signalerer klart uhygge og gys. Bogen kan selvlæses fra 11-12 år, men den vil absolut komme bedst til sin ret ved oplæsning.