Books / nonfiction

Dødens engle : sandheden om verdens mest frygtede bande af lovløse motorcykelbøller : et kig bag murene i "Englene"s verdensomspændende rige af narko og vold


Description


Om Hells Angels og deres forbrydelser på internationalt plan, om den bølge af mord, vold, narkohandel og organiseret kriminalitet, der følger i deres kølvand.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Kresten Søe Christensen

2006

Den i USA oven i købet i medierne offentligt feterede centrale leder "Sonny" Barger ynder selv sammen med medlemmerne verden over at fremstille Hells Angels som de lidt barske drenge, der måske indimellem får sig en tår over tørsten, men blot i bund og grund egentlig er en flok misforståede meget frihedselskede individer med hjertet på rette sted. Men denne fra første side bogstavelig talt drønspændende bog, som bl.a. bygger på en række politiinfiltrationer i bandemiljøet plus et medlem, der blev meddeler, fortæller i spring fra land til land en ganske anden historie. De 2500 medlemmer i 25 lande står for USAs primære eksport af kriminalitet til yderligere inspiration for masser af andre MC-bander. Jernhård organiseret kriminalitet, primært narkohandel, bombeattentater, bandeopgør og mord fra Arizona, Curaçao og Canada til rockerkrigen i København og Oslo i kapitlet "Den store nordiske krig". Bogen, som har den helt rigtige forside, er medrivende journalistisk skrevet med en række effektfulde afsnitsoverskrifter, og giver et fascinerende indblik både hos Hells Angels og politifolkene i specialafdelingerne. Den fremstår som veldokumenteret og er spændende som en thriller med de mange afhøringer, voldelige episoder og konfrontationer. Alene emnet garanterer stor lånerinteresse, og bogen vil blive slugt af de mange yndere af dramatiske dokumentarskildringer.



Information and editions