Dødens redskab

Denne mærkværdige roman rummer en blanding af brede, naturalistiske beskrivelser, absurde, men alligevel sammenhængende drømmeskildringer og nogle få opremsningsdigte. Desuden står ordet nu i parantes, når som helst det forekommer. Efter en enkelt gennemlæsning er jeg ganske forvirret. Hvis man havde en psykiater, tror jeg, at man kunne få meget ud af at tale med ham om den, bl. a. fordi den vist rummer såre megen freudsk symbolik. Hovedhandlingen: Den livslede reklamemand Diddy kører ind i en tunnel med et tog. Toget standser derinde foran en mystisk barrikade, som en arbejder hugger løs på. Diddy den nysgerrige går hen til arbejderen, trues af ham og slår ham ihjel, hvorefter toget fortsætter. Næppe har det kørt hen over arbejderens lig, før Diddy har samleje på toilettet med en smuk blind pige fra sin kupe. Siden fortrænger han mordet, og lever sammen med pigen. Det udtærer ham imidlertid, eller også er det den fortrængte forbrydelse, i al fald ender det med at han og pigenatter går ind i tunnelen, atter møder arbejderen og atter dræber ham. Derpå går Diddy ind i et enormt galleri med velbevarede døde i opstablede kister, og bogen slutter med en sætning, der også blev anvendt i begyndelsen i forbindelse med et mislykket selvmordsforsøg. Jeg læste med interesse, irritation og stedvis lede denne forvirrede bog. Behersket køb.

Read the full assessment