Et lænket lig hives op fra klipperne på Færøerne. Ligets tilstand får journalisten Hannis til at erindre en gammel sag, og han sætter sig for at opklare sagen. Gedigen spænding til læsere af traditionelle nordiske krimier.
Journalisten Hannis Martinsson er blevet sendt nordpå for at undersøge fundet af et lig, der har ligget i vandkanten. Liget har været lænket til klipperne, og den detalje får en dyster erindring frem i Hannis, men han kan ikke helt få greb om det. Lederen af kriminalpolitiet i Tórshavn, Karl, har et horn i siden på ham på grund af noget privat, så der er ikke hjælp at hente fra den kant. Han må selv begynde at grave i fortiden, og som skeletterne bogstavelig talt vælter frem, får man indblik i en dramatisk begivenhed fra mange år tilbage. Sideløbende forsøger Hannis at forsone sig med både Karl og sin kone, der er rejst til Danmark. Syvende bind i serien om Hannis Martinsson, der begynder med Blid er den færøske sommernat, men kan læses selvstændigt.
En gedigen og velskrevet krimi, hvor spændingen er fremadskridende og privatlivs-detaljerne fylder tilpas. Beskrivelserne af miljø, kultur og historie på Færøerne er en herlig sidegevinst, og den er oplagt at pakke i kufferten sammen med "Turen går til Færøerne".
Begejstrede læsere kan kaste sig over Isaksens anden serie om jægersoldaten William Hammer, der begynder med Den femte mandMaestro, eller Maestro, som er første del af en norsk trilogi, der også har en journalist som hovedpersonBegejstrede læsere kan kaste sig over Isaksens anden serie om jægersoldaten William Hammer, der begynder med Den femte mand, eller , som er første del af en norsk trilogi, der også har en journalist som hovedperson.