Books / fiction for children / fantasy

Dødsbæreren Nixa


Description


Fantasy. Toms far er vendt tilbage - som et genfærd. Men han kan reddes, hvis Tom og Elenna kan overvinde endnu seks monstre. Først skal de dog forbi Nixa med det frygtelige skrig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2011

By

By

Martin W Hansen

d. 10. May 2011

Serien er populær blandt de der søger letlæst fantasy, og som dyrker serie-litteraturen. Kan introduceres for gode læsere fra ca. 9 år. Hele serien er lette at "sælge" på deres farvestrålende forsider.

Dette er det 19. bind i serien fra skrivekollektivet Adam Blade. Det er også indledningen på seriens fjerde cyklus, der omhandler Toms far, der er blevet en slags spøgelse, men han kan dog reddes, hvis det lykkes Tom og Elena at overvinde endnu 6 monstre. Udstyr, illustrationer og udseendet af bogen generelt er som seriens øvrige bind. Hvilket er en god ting, det er en flot bog i hårdt bind, med nogle generelt gode illustrationer i en sort-hvid blyantsstreg. Alt er i vante rammer og vil appellere til fans af serien.

Der findes flere gode fantasy-serier for målgruppen på vore biblioteker; Emily Roddas Deltora-serier og Josefine Ottesens Drageherren er værd at fremhæve i denne sammenhæng.

Endnu et udmærket, omend noget forudsigeligt bind i en af vore længste fantasy-serier. Intet er forandret i formlen, og den vil være et sikkert hit hos målgruppen.