Doing time

Eksperimenterende og legende samling tekster, hvor både anagrammer og citater fra aviser, løbesedler og andre værker spiller en bærende rolle. For læsere af eksperimenterende litteratur og alternative dagbøger.

"Doing time" udkom i 2021 og "Doing time II" to år senere i 2023. Tilsammen bærer de tydelige spor af corona-tiden. Genremæssigt er de opsamlingsværker, noteapparater, dagbogslignende konstruktioner, som indsamler ord og billeder fra tiden omkring et skrivende eller måske bare publicerende "jeg". Døden er en tydelig tematik i dem begge, men især i "Doing time" er der fokus på tilværelsens afslutning. Der er også refleksioner over poetik, historie, stednavne, fængsel og udtryksformer i det offentlige rum.

Claus Carstensens måde at udtrykke sig på omkring tilværelsen hænger sammen med hans virke som kunstmaler. "jeg er en gulvmaler/ jeg maler/ som en billedhugger" står der på side 40 i "Doing time" i et digt, hvor et jeg forsøger at beskrive sin måde at male på. Det samme kunne siges om måden, der skrives på - der skrives nedefra og op, fornuftsstridigt og umiddelbart. Og går man ind på den præmis, er bøgerne fine refleksioner over tilværelsens afsoning.

Carstensens projekt med de her små bøger kunne minde om Walter Benjamins Passageværket. Bind 1, der også samler brudstykker op rundt omkring og bringer det i sin helhed uden at skele til indhold, men mest forholde sig til form.

Read the full assessment