Dommedage : digte

Med lidt aktiv formidling er der hverken hvad angår form eller tematik noget der hindrer Thore Bjørnvigs digte i at have mange potentielle læsere.

Formmæssigt og stilistisk er der langt fra den vildt associerende tale- og skriftstrøm i Thore Bjørnvigs debutbog, langdigtet Livet i nullerne, 2009, til disse mere stramme og traditionelle centrallyriske digte. Tematisk er generationsbevidstheden og subjektiviteten blevet nedtonet til fordel for en mere eksistentiel reflekterende poesi, der både kan rumme rejseminder, kulturkritik og biografisk stof om det at blive forældre for første gang og stifte familie. Som titlen også lægger op til, er der i digtene mange udtryk for dommedag, katastrofe og forestillinger om en epoke der nærmer sig sin afslutning, men vel at mærke ikke som noget der ses og tolkes i et religiøst, eskatologisk perspektiv, men snarere som udtryk for permanent forandring, tilblivelse: "Hvorfor er hver strofe en katastrofe/ og ikke en ode til alt det andet/ som hele tiden bliver til?".

Tematisk har samlingen en del til fælles med digte af fx Klavs Bondebjerg og Thomas Boberg.

Man søger forgæves efter formmæssige eksperimenter og store litterære satsninger i Thore Bjørnvigs digte, men får til gengæld mange kloge og komplekse udtryk for liv, lyst og kærlighed som mange vil kunne identificere sig med, uden at digtene af den grund lige frem stryger læseren med hårene.

Read the full assessment