Books / fiction / roman

Dommer og bøddel : kriminalroman


Description


Krimi. 3 teenagere findes hængt og flere lig dukker op. Pædofilidømte Benjamin Trolle løslades fra fængslet og savner sin familie. Han flytter ind ved siden af journalist Anne Larsen, der ligesom politiet efterhånden får færten af en sammenhæng mellem de dræbte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Mar. 2015

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 6. Mar. 2015

8. bind i krimiserien om kriminalassistent Rolando Benito og journalist Anne Larsen åbner med nogle formodede selvmord og ender med noget helt andet. Kan læses selvstændigt, men man får mere ud af at læse serien i rækkefølge.

3 teenagere findes hængt, og snart efter endnu en. Flere lig dukker op, og man aner efterhånden en sammenhæng. En af seriens hovedpersoner, Anne Larsen, falder umiddelbart godt i hak med sin nye nabo, Benjamin Trolle, der har afsonet 4 år for misbrug af sin lille datter. Han nægter sig fortsat skyldig, og en sexet fængselsbetjent tilbyder at hjælpe ham med at tage hævn over den advokat, der har overtaget Benjamins familie. Men så bliver Benjamin bortført. Den røde tråd i historien er spørgsmålet om retfærdighed, hævn og straf. Der er en del hentydninger til begivenheder i tidligere bind i serien.

Der er mange personer og spor at holde rede på, og det kan virke lidt rodet og uoverskueligt i starten. Men efterhånden tager det hele form og samler sig til en vedkommende historie med moralsk/etiske dilemmaer. Kan selvtægt i nogle tilfælde forsvares? Bogen bæres af interessante emner, personer og miljøer, en meningsfuld og letlæst krimi i mellemklassen.

Bogen er på linje med fx Blædel, Egholm og Grues krimier. Inger Wolf kunne også være en sammenligning.