Books / fiction for children / humor

Don Quijote


Description


Den lavadelige ridder Don Quijote, Ridderen af den Bedrøvelige Skikkelse, rider i 1600-tallets Spanien rundt på sin hest, Rosinante sammen med den tro væbner, Sancho Pancho. Duoen bekæmper spøgelser, vindmøller og uretfærdighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 29. Jan. 2009

Bogen kan anvendes til oplæsning, også i skolen, for børn fra 9 år, og især til selvlæsning fra 12 år.

Denne genfortælling er smukt bearbejdet således, at tekst og billeder udgør en smuk helhed og et moderne bud på en af den europæiske kulturs litterære perler. Begrebet; at kæmpe mod vindmøller, og alt hvad det betyder stammer fra denne historie. Teksten er sat i hvide brede spaltebokse oven i stregtegninger på gulnet baggrund, indimellem får man lyst til at løfte teksten og se hele billedet, hvilket ikke er muligt, men det er ret pirrende. Der er luft og lys på siderne, og en fin læsbar sats. Sidestore farvebilleder er markante i klare farver og dramatiske og ironiserende, som teksten. Derudover er der monokrome stregtegninger på gulnet baggrund. Ansigtsudtryk på personerne nærmer sig ofte det let groteske. Teksten er fortalt af en fortæller der ikke nødvendigvis ved alt, men næsten, og udnytter det med skæmt og ironi til en mundret tekst med gode beskrivelser og levende dialog. Illustrator kendes fra bl.a. serien Historier fra kanten, og forfatter for en anden genfortalt klassiker Jonathan Swifts Gulliver.

Historien er genfortalt flere gange for børn, senest i 2 kortere udgaver, fra 2004 af Kåre Bluitgen og Carl Ewalds sidst udgivet i 1999, som fortæller hovedessensen, men her udfoldes historien og dens satiriske humor i højere grad.

En fint illustreret udgave til læsning af og for interesserede børn og voksne, der udover en god læseoplevelse, får pænt boghåndværk.