Books / fiction for children

Dorte er dyrlæge


Description


Billedbog. Dorte arbejder som dyrlæge. Hun hjælper syge eller sårede dyr. I dag får hun besøg af en hund, en kat og en papegøje. De har alle brug for hjælp.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2009

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 21. Oct. 2009

Pegebøger med tegninger til små børn på 3 år. Teksten kan læses højt for børn på 5-6 år. Kan formidles som en form for erhvervsorientering for de mindste.

Pegebøgernes "Hvad kan jeg blive?" kunne man kalde denne serie, der har sat sig for at formidle udvalgte erhverv af interesse for de mindste børn. Vi følger Rosa, der er ridelærer, og Dorte, der er dyrlæge. Rosa lærer børnene at ride i trav og springe over forhindringer, og så passer hun hestene på rideskolen. Dorte arbejder på en dyrlægeklinik. Hun hjælper en hund der har skåret sin pote, og en papegøje der skal have klippet kløerne. Bøgerne er i lommeformat med sider af tykt pap. I alt seks dobbeltopslag med farvetegninger i en enkel og let aflæselig stil. Bøgerne har ikke meget kant, men det skal der heller ikke være, hvis de mindste skal være med. Den korte tekst er beskrivende og supplerende, og kan godt læses højt for lidt større børn. På den måde prøver bøgerne i format og tegninger at være traditionelle pegebøger, mens teksten hæver sig lidt over målgruppen. Umiddelbart er det en strategi der virker.

Der er ikke rigtig andre pegebøger, der handler om erhverv, men der er flere om kæledyr fx Elly Van der Lindens Kæledyr, 2007.

Erhvervsorientering i pege-bogsform med tegninger for de mindste og tekst for de større børn.



Information and editions