Dostojevskij

Den legendariske højskolemand og teolog Knud Hansen fra Askov skrev denne bog i 1973. Senere er den blevet genudgivet flere gange. Jeg har sammenlignet med en udgave fra 1993, der bortset fra et ændret omslag er identisk med dette års udgave. KH skriver selv i forordet, at dette ikke må regnes som Bogen om Dostojevskij, og det er da rigtigt, at der ikke står meget om hans udsvævende privatliv eller hans livslange kamp mod (spille)gæld osv. Men når det drejer sig om analyser af de store romaner, bliver det svært at finde noget mere dybtgående og inspirerende på dansk. Og så må det siges, at KH er et udpræget produkt af højskoletanken: der er intet overfladisk i hans analyser, men til gengæld forstår han at uddybe selv svære religiøse overvejelser i et sprog, der er umiddelbart forståeligt for alle interesserede. Det er oplagt, at han forudsætter, at Dostojevskijs bøger er læst, men opfylder man denne forudsætning, vil denne tykke bog virke letlæst. Der er mange steder i bogen sammenligninger med, hvad Tolstoj gjorde og mente. KH er udannet teolog og for såvel Tolstoj som Dostojevskij er religionen ét af de store og stadigt tilbagevendende emner. Stadig en bog, der kan læses for interessens skyld, men også et værk, der kan bruges i mange opgavesammenhænge.

Read the full assessment

Knud Hansen fra Askov placerer sin Dostojevskij-bog meget korrekt i forordet, hvor han taler om den som en almindelig læsers udbytte af sin læsning af Dostojevskij. Om den egner sig som introduktion er svært at sige, sandsynligvis vil den virke forvirrende og en smule deprimerende ved den hjemmevanthed, hvormed K.H. færdes i Ejnar Thomassens 24 binds oversættelse til dansk. Men den vil være glimrende netop for en almindelig læser, som kunne tænke sig at se, hvad andre har fået ud af deres Dostojevskij. Som man kan forestille sig er denne Dostojevskij-biografi ikke i første række interesseret i stilistiske eller tidshistoriske studier, nej hans sag er antropologien, menneskesynet. Og i virkeligheden er det ikke den specielle Dostojevskijske antropologi, han er efter, det er romanernes personer, deres moralske og religiøse konflikter, som betager ham. Personerne lever jo deres eget liv under tilværelsens dialektik, uden mærkbar styring fra forfatteren. Værket har tidstavle,litteraturhenvisninger og noter, men virker alt i alt mere hengivent end systematisk. Den megen genfortællen af romanernes begivenheder og referaterne af læst litteratur om Dostojevskij har gjort bogen temmelig bred og tyk.

Read the full assessment