Books / fiction for children / roman

Dragebjergenes hemmelighed


Description


Fantasy. Den unge kvinde Mïna har magiske evner. En dag må hun forlade sin landsby og drage ud på en eventyrlig rejse for at bestå en magisk prøve. Hun kommer til fjerne og fremmede egne, hvor hun både udvider sin horisont og udvikler sine talenter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Aug. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 9. Aug. 2010

Denne bog henvender sig til fantasylæsere fra 12-15 år, især piger. Bogen kræver ingen speciel formidling, da den ubetinget signalerer fantasy. Forsiden har desuden en flot og appellerende illustration af den magiske fløjte med dragebjergene som bagggrund.

Dette værk er forfatterens litterære debut. Den unge forfatter er tydeligvis godt inde i fantasygenren og er fortrolig med dens regler og præmisser. Det er der kommet en god og lovende fantasyroman ud af. Pigen Mina skal ud på en "quest", hvor hun skal udføre en magisk prøve. Det bliver en både spændende, uhyggelig - men også oplivende rejse, hvor hun lærer nye ting om både sig selv og sin omverden. Forfatteren udviser godt overblik og sprogligt overskud, man normalt kun ville tiltro en ældre og mere erfaren forfatter. Bogen er velskrevet og godt disponeret. Sproget er velklingende med et alsidigt ordvalg - og ikke helt uden poesi. Hovedpersonen Mina er er skildret med psykologisk troværdighed, og bogens bipersoner er heller ikke uinteressante. Bogen er sat med en tydelig og læsbar sats og fremtræder indbydende og overskuelig med små vignetter og med overskrifter til alle kapitler.

Læseren af denne bog vil sikkert også synes om fantasyserien Magiens Cirkel af Tamora Pierce. Den handler om unge med specielle magiske evner og henvender sig også specielt til piger.

En velskrevet fantasy-debut fra et lovende talent. Forfatteren udviser genremæssigt overblik, god disponerings evne og god sproglig fornemmelse.