Dragedans : digte

Det første digt i Birgit Kellers debutsamling indeholder i al sin enkelthed bogens hovedtema: 'Gennemskriv nu de rødder/ du alligevel træder op/ mens du går.' Det er ikke først og fremmestjegets egne rødder det drejer sig om i disse enkle, stramme tekster, men naturens og traditionens dybe rødder og lange linjer, der ligger under civilisationens 'kaosland'. Oftest udtrykkes det ibilleder hentet i en arktisk verden af fjelde, rensdyr og ørne, og i en gammel kvindeverden, der søger ritualer og mønstre i omsorgen for naturen og det levende: 'Kog ritualet frem af kaosland/sorgen til dansens mønstre- '. Det økologiske aspekt modsvares i mange af digtene af en eksistentiel angst- og ensomhedsoplevelse - knyttet til en kvindeverden udspændt 'mellem småpirkendehjemmeliv og isblå vidder' - der først opløses og sættes i relief når den når ud over sig selv og finder svar i omverdenen. Digtene overbeviser i kraft af deres enkle, stærke billeder og fine sansfor sproglig økonomi, og kun ienkelte tilfælde låses de fast i en lidt for bastant vækst- og natursymbolik. Alt i alt en fin, moden debut, som man kan vente sig meget af.

Read the full assessment