Drageguldet

Dansk debut. Det er fantasy og eventyr, som kan læses for børn fra 8 år, og læses af børn fra 11-12 år. Leonora, kaldet Leo, en 10 årig pige der bor i parcelhus med forældre som har en trængt økonomi, kaster sig ud i et eventyr. Hun møder troldmanden Rustafus, og indgår en aftale med ham, der skal give hende noget af troldeguldet i dragens hule og der er en prinsesse der skal reddes i en eventyrverden, hvor stederne bl.a. hedder Dyrenes Ø og Den Glemte Stad. Det er en farefuld færd for Leo med rejsekammeraten og klovnen Bodolfi. Eventyret ender uden blodsudgydelse, da det viser sig at Rustafus selv har spillet alle uhyrerne på grund af uoverensstemmelser med prinsessen, som han elsker. Historien er nærmest et katalog af bestanddele i eventyr; trolde, magi, troldmænd og forvandling samt skatte og prinsesser, drager og en fortryllet bog. Bogen benytter sig meget af dialog, og er præget af action og spænding. Leo og Bodolfis personkarakteristikker udfoldes i et vist omfang og udvikles i skildringen af deres spirende venskab. Det er et sødt fantasyeventyr der fungerer, og vil interessere målgruppen. Fin forside med dragesmykket ur, som Rustafus har lavet for at tiden skal gå langsommere. God bagsidetekst med citat og introduktion til historien.

Read the full assessment

"Det er faktisk et ret kedeligt eventyr." Tre gange udtales dette udsagn med passende mellemrum af Bodolfi, klovn og væbner for Leo(nora), den snusfornuftige pige fra vores ordinære verden, der af troldmanden Rustafus bringes over i en eventyrverden for at frelse prinsessen fra en drage. Selv om opgaven bringer fantasifulde farer og oplevelser som levende, agressive landskaber, magiske kort, ottebenede yisiraer med klosakse, sylespidse bjergtinder og meget mere, er man tilbøjelig til at give Bodolfi ret. Begivenhederne afvikles i et omstændeligt og indimellem usikkert sprog, befolket med firkantede, forudsigelige personer og afviklet uden sans for overraskelsens og logikkens betydning for historien. Begivenhederne placeres ind i en rækkefølge uden indre sammenhæng, ting opstår når forfatteren har brug for dem. Eksempelvis afsløres det til sidst at historien også er en bog i bogen, efter Den uendelige historie-princippet, uden at det kædes ind i en forklaring eller på nogen måde har betydning - udover lige effekten. Den ret flotte og appellerende forside dækker over en indholdstom historie, der lever højt på klichéer og genkendelige tegn fra en række folkeeventyr, brugt uden nerve eller større forståelse for genren.

Read the full assessment