Dragejægerne, 2008 er en fransk 3D-animeret eventyrfilm, som efter amerikansk forbillede henvender sig til et familiepublikum. Den forrygende, grafisk flotte billedside har da også appel til familiens større rødder og voksne, mens det meget spinkle handlingsmønster mest vil tiltale mindre børn. Sidstnævnte vil dog finde hele molevitten meget voldsom og uhyggelig, og derfor er Medierådets aldersgrænse på 7 år meget lavt sat.
Grev Arnold har fremtiden bag sig, da han på niecen Saras anbefaling hyrer to lidet troværdige riddere for at tilintetgøre den frygtelige drage Verdenslugeren! Lian-Chu er en enfoldig kleppert med muskler som en okse, mens Gwizdo er er splejs med velsmurt mundlæder. Det umage par drager sammen med Sara til verdens ende for at bekæmpe dragen! Muskelbundt og hjerne er en konstellation, som kendes fra talrige fortællinger. Asterix og Obelix kan nævnes samt naturligvis vennerne i Steinbecks mesterroman Mus og mænd, 1937.
Filmens computergenererede univers af gotiske plateauer i et uendeligt rum, som efter Verdenslugerens hærgen kun fremviser stumper af en fortabt civilisation, har stemninger som i en Ringenes herre- eller Harry Potter-film. Mens samspillet og sprogtonen mellem hovedkaraktererne er forbløffende lig divergenserne mellem Rotto og Grimme i den danske familiefilm Den grimme ælling og mig, 2006.
Anbefales for design og visuelt udtryk, men ikke for en yderst forudsigelig historie. Og så frarådes filmen virkelig for mindre børn.