Books / nonfiction for children

Drager : Guaspers dragonarium


Description


Opslagsværk om 20 dragearter med to korte historier om Guaspers liv, der danner rammen om opslagsværket.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Sep. 2010

By

By

Marion Tirsgaard

d. 6. Sep. 2010

Opslagsværk om drager krydret med 2 korte drabelige historier. Til frilæsning og emnearbejde om drager. Fra 11 år.

Forfatteren har flere bøger om liverollespil og romanen Jarvis - troldmandens lærling, 2005 bag sig. Denne er en blanding mellem et opslagsværk om drager og en rammehistorie i 2 dele om skriveren Guasper, der redder en hvid drage. Som tak foræres Guasper 500 år at leve i, og han vier sit liv til kampen mod det onde. Kort før sin død nedfælder han sin viden om drager i opslagsværket, som udgør hovedparten af bogen med beskrivelser af 20 drager. Styrken er historierne om Guasper og lærlingens efterskrift efter Guaspers død. Her kommer opslagsværket til sin ret, da det er oplagt at slå de drager op, der nævnes i historierne. Desværre er det et fåtal af dragerne, der nævnes i historierne, og bogens midterste del bliver hurtig triviel og opremsende. Illustrator har tidligere illustreret bl.a. Drageherren. Forsiden ligner en gammel læderindbundet bog.

Da fantasy-bølgen var på sit højeste udkom der flere bøger om drager, bl.a. Dr. Ernest Drakes Dragonologi, 2004, Det store fantasy leksikon, 2006 og senest den flotte Dragernes verden, 2010. Denne adskiller sig ved rammehistorien og er mere teksttung end nævnte.

Et opslagsværk om 20 dragearter. Styrken er de 2 korte medrivende historier om Guaspers liv, der danner ramme om opslagsværket. Et udmærket men teksttungt bud på nyt til dem, der stadig efterspørger fantasy og til emnearbejde om drager. Fra 11 år.