Books / fiction for children / roman

Drengen i den stribede pyjamas


Description


9-årige Bruno flytter med familien fra Berlin til et sted han kalder for "Afsides", hvor der ligger en indhegnet lejr. Bruno er meget ensom, indtil han møder Shmuel fra den anden side af hegnet.

Reviews (4)


The libraries' assessment

2006

By

By

Torben Wilhelmsen

2006

Denne bog er forfatterens første bog på dansk. 9-årige Bruno bor i et stort hus i Berlin, men en dag bliver han og hans familie nødt til at flytte til et hus, som drengen opdager ligger ved en stor lejr. Han kan ikke udtale stedets navn, men kalder det for Afsides. Langsomt går det op for læseren, at stedet må være Auschwitz, og at Brunos far er kommandant for lejren, udnævnt af Fyren, Brunos forvanskning af ordet Führer. Bruno er meget ensom og længes tilbage til Berlin, indtil han møder drengen Shmuel fra den anden side af pigtråden. De 2 drenge mødes hemmeligt ved hegnet, indtil Bruno får at vide, at han skal flytte tilbage til Berlin. Det får drengene til at træffe en skæbnesvanger beslutning. Bogen er fortalt som set fra den naive og gammelkloge 9-årige lejrkommandantsøns synsvinkel. Det giver et usædvanligt og tankevækkende perspektiv på begivenhederne og på jødeforfølgelserne og koncentrationslejrene, både på grund af den barnligt naive skildring, og også fordi den nazistiske far menneskeliggøres. Vi får et godt og dækkende portræt af Bruno, men også de øvrige personer får liv og farve gennem hans beskrivelser. De lasede og sultende fanger (som i Brunos øjne bærer pyjamasser) optræder egentlig kun som en fjern kulisse for Brunos daglige liv, der dog langsomt præges mere og mere af den 9-åriges erkendelse af de faktiske forhold. For tænksomme læsere fra ca. 12 år.


The libraries' assessment

d. 1. Dec. 2016

By

By

Johanne Elvers Madsen

d. 1. Dec. 2016

Rørende bog om Bruno og hans sælsomme venskab med Shmuel. 10-års jubilæumsudgave med ny forside og stemningsfulde illustrationer af Oliver Jeffers. For tænksomme mennesker fra ca. 12 år.

9-årige Bruno flytter fra Berlin til Afsides. Efterhånden går det op for læseren, at Afsides må være Auschwitz, og at Brunos far er kommandant for lejren, udnævnt af Fyren, brunosk for Führer. Bruno er ensom og længes tilbage til Berlin, indtil han en dag møder drengen Shmuel fra den anden side af pigtrådshegnet. Det bliver starten på et helt særligt og skæbnesvangert venskab. Jubilæumsudgaven er i samme oversættelse som 1. udgaven. Nyt er: indholdsfortegnelse, forord af John Boyne, ny forside og illustrationer af Oliver Jeffers.

Rørende og tankevækkende bog, der giver et usædvanligt perspektiv på 2. verdenskrig og koncentrationslejrene. Bogen er fortalt fra den naive og gammelkloge Brunos synsvinkel. Jeffers' illustrationer er enkle stregtegninger holdt i sort, med enkelte detaljer i farver. De tilføjer en ny dimension til historien, samtidig med, at de er tro ved historiens måde at antyde, fremfor at udpensle, det alvorlige tema. Alt i alt en meget vellykket udgave af en bog, der må betegnes som ny-klassiker.

De fleste bøger om koncentrationslejre er fortalt fra ofrenes perspektiv, fx Drengen på Schindlers listeDet skjulte kort. Et anderledes perspektiv ses i Det skjulte kortDe fleste bøger om koncentrationslejre er fortalt fra ofrenes perspektiv, fx Drengen på Schindlers liste. Et anderledes perspektiv ses i .


Folkeskolen

Årg. 124, nr. 16 (2007)

By

By

Helge Christiansen

Årg. 124, nr. 16 (2007)


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 2 (2007)

By

By

Michael Hammel

Årg. 60, nr. 2 (2007)