Drengen på stigen

Til læsere, der går efter dansk realisme og/eller ny dansk litteratur. Synnøve Søe skriver både med hjerte og smerte.

Søe opererer med tre tidsplaner, skiftende i tre scenarier. Peter 5/6 år, Peter 35 år og Peter 35 år 1 uge senere. Den første på realplanet om et omsorgssvigt så stort, det andet et kammerspil med 3 personer samt et form for vidne, det tredie udgør det endegyldige efterspil. "Mor ..Kan du sige, at du har elsket mig? Kan du det?" - "Hvor er du langt ude, giv mig noget kaffe." Citatet optræder i scenarie 2, hvor Peter har inviteret sin mor og far på middag. Det er tid til at vaske tavlen ren efter en grusom barndom med en fraværende far og en mor, der bare lå på sofaen med en 5 årig Peter til at tage ansvar for både sig selv og hende. Voksne omkring dem så til, gjorde intet. Hvad familieliv, omsorg og kærlighed var, fornemmede han, når han fra sin stige så ind gennem vinduet til dem, der boede ovenpå. Den voksne Peter har haft succes med arbejdslivet, ikke med kærligheden. Hvordan kan man give når man aldrig har fået? Grumt, hjertegribende og grænseoverskridende på flere måder, for Søe er ikke den, der nøjes med at antyde.

Uden sammenligning i mit univers, men jeg synes Søe har fat i tidligere tiders socialrealistiske tankesæt i en hel ny indpakning.

Intens, rørende og nærværende roman om tab af barndom og liv. Let og hurtigt læst - svær at lægge bag sig. Rammende forside med en næsten gennemsigtig dreng, flot bagsidetekst.

Read the full assessment

En velskrevet, skrigende trist bog om omsorgssvigt, ensomhed og forældres totale magt over deres børn. "Drengen på stigen" er en uendelig trist historie om den seksårige Peter, der svigtes så groft af...

Read review