Games / computergames

Driver - San Francisco


Description


Racerspil. Kast dig ud i hektiske biljagter i området omkring San Francisco i et klassisk og filminspireret biljagtspil. Du kan både spille dig gennem historien om John Tanner, lege politi og røvere med vennerne eller udfordre dem i et af de andre 5 Party Play game modes som f.eks. Capture the flag eller Eliminator.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 14. Oct. 2011

PS3, Xbox 360. Storby-fræs i San Francisco med et plot-twist, som klæder genren. Bilspil appellerer til et bredt spektrum af "drenge", men historiens alvor sætter den tænkte målgruppe til unge og voksne. Min egen dreng på (næsten) 12 år, var dog meget opslugt af spillets gameplay, magtede finesser og sværhedsgrad fint og skøjtede ufortrødent over den noget barske historie. Aldersgrænsen vurderer jeg således til 12 år. Det talte sprog er engelsk, men der er danske tekster. Alle menuer er på dansk. PEGI: 12 samt ikoner for vold og grimt sprog.

Du er John Tanner - detective i San Francisco. Du har netop sat den berygtede forbryder, Charles Jericho, bag tremmer. Men midt i en fangetransport flygter skurken - bag rattet i salatfadet! Den første, men absolut ikke sidste, biljagt er i gang. Du havner uheldigvis i et grimt færdselsuheld og går i koma. Her kommer plottets twist - for på trods af at ligge i koma på intensiv, fortsætter du biljagten. Du kan hoppe fra bil til bil, overtage andre chaufførers kroppe og køre videre derfra. Du får hele tiden nye afvekslende missioner, og du kan lave stunts, tjene points og indkøbe seje biler til din egen samling. Køre-realismen er lav - du kan smadre tonsvis af andre biler uden at tage skade, og fodgængere når altid at springe væk. Onlinespil kræver desværre en unik kode, men to spillere kan dyste på samme konsol.

"Need for speed"- og "GTA"-serierne har på nogle punkter lignende gameplay.

"Driver"-serien har med nærværende titel fundet en god og underholdende balance mellem arcade-kørsel og plot. Et casual bilspil med bred appeal!.


The libraries' assessment

d. 14. Oct. 2011

By

By

Søren Skøtt

d. 14. Oct. 2011

Wii. Det nyeste spil i "Driver"-spilserien er en prequel, som foregår før de andre spil. Spillet er langt mindre voldeligt end seriens andre titler, og Pegi på 12 er for højt. Sværhedsgraden gør dog, at jeg anbefaler det fra 10 år. Der er danske tekster.

Du spiller betjent John Tanner, og spillets koncept er det gammelkendte: man navigerer sig frem til bestemte steder og kører vildt i biljagter. Spillet fungerer fint på wii'en, hvor man både skal styre bil med både nunchuk og wiimote. Det kræver lidt øvelse, og modstanderne er både hurtige og klogere. Grafikken er fin, når man tager i betragtning, at det er wii. Man kan spille co-op i historiedelen, og der er mange muligheder i forskellige Party modes, hvor op til 4 spillere kan dyste i Capture the Flag eller lege politi og røvere i hæsblæsende biljagter.

Selvom der her er tale om et decideret bilspil, ligner det i høj grad det, man ellers kender fra "GTA"-serien. Fra seriens andre titler er det bedst sammenlignelige Driv3r, som dog ikke er udkommet til wii. Spillet er langt mindre voldeligt end både "GTA" og de andre spil i serien, og man kan køre ind i næsten alt uden at komme rigtigt til skade. Det gør at spillet kommer til at minde om en realistisk udgave af "Mario Kart".

Hæsblæsende actionbilspil og fin underholdning med tempofyldte biljagter. Spillet vil muligvis skuffe fans af serien, der vil savne realismen og den rå vold, men til gengæld glæde de yngste bilspilsfans, der vil nyde at jagte hinanden rundt i San Francisco som The driver.


Game reactor

Nr. 121 (2011)

By

By

Eerik Rahja

Nr. 121 (2011)


Berlingske tidende

d. 2. Sep. 2011

By

By

Jacob Riis

d. 2. Sep. 2011


Politiken

d. 10. Oct. 2011

By

By

Kenneth McNeil

d. 10. Oct. 2011