Drømmebilleder : om billeder, drøm og køn

Kan sproget gribe det i billedet, der ikke lader sig sprogligt udsige? Eller skal sproget modstilles det ordløse billede, der da åbner for den indre drømmeverden? Med dette, samt tesen om atdrømme og billeder altid fundamentalt kredser om kønnet, opruller Fausing sine drømmebilleder og fortolkninger. Fotografiet, f.ex., rummer altid et memento mori, idet det både henviser til nogetder er, og til noget der ikke mere existerer. Digtning, film, video, reklamer henviser i det skjulte til sindets fortrængte og ubevidste lyst. Dog er det muligt under extrem ydre undertrykkelse athindre drømmelivet. Det dokumenteres, hvorledes nazitidens terror ophævede privatlivet i en sådan grad, at drømme forhindredes eller indgik i underkuelsen. Jeg ser bogen som Fausings vellykkedeambition om en videreførelse og uddybelse aftidl. værker: Fascinationsformer, 1977 Fascismens billeder, 1980, Billede, analyse og historier, 1982, Billeder af mændenes historie, 1984. Bogen kræversin skolede læsersintense opmærksomhed. Den ægger undertiden til modsigelse, men er under alle omstændigheder et billedanalytisk værk af stor spændstighed. Den er rigt illustreret og forsynet mednoter og bibliografi.

Read the full assessment