Books / fiction / roman

Drømmehjerte


Description


Hjertevennerne og kusinerne Nora og Alicia vokser op i Cuba i 50'erne, men skilles brat, da Fidel Castro kommer til magten. Alicia får et hårdt liv i Cuba som prostitueret med aids; Nora emigrerer til USA, men tager tilbage for at hjælpe sin kusine.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2011

By

By

Grethe Lorentzen

d. 24. Mar. 2011

Hjertevarm, sansemættet og sentimental fortælling om venskab og kærlighed på tværs af landegrænser til kvindelige læsere i alle aldre.

Kusinerne og bedstevennerne Nora og Alicia vokser op i Batistas Cuba, og lever her det ubekymrede og søde overklasseliv indtil Batista falder og Castro tager magten. De skilles brat da Nora og hendes familie rejser til USA mens Alicia og hendes familie bliver i Cuba. Herefter brevveksler de om deres liv, drømme og vanskeligheder. Nora skaber sig et nyt liv i USA, mens Alicia ender som prostitueret. Alicias mand sidder i fængsel, og hun står tilbage med en blind datter og AIDS. Da det går op for Nora, at Alicia er i alvorlige problemer tager hun tilbage til Cuba for at hjælpe sin kusine og hendes datter, Lucinda. Drømmehjerte er en vemodig, sanselig og gribende historie om to kvinders venskab og kærlighed til deres familier. Den politiske uro i Cuba forandrer deres liv radikalt, men er dog en noget tom kulisse om historien. Trods dette står fortællingen stærkt.

Læsere, der elskede så forskellige romaner om venskab som Drageløberen af Khaled Hosseini og Astrid & Veronika af Linda Olsson vil også elske Drømmehjerte.

Cecilia Samartin hitter i Norge med denne gribende fortælling om venskab og kærlighed, og her i Danmark vil hun også finde en stor læserskare af kvindelige læsere, der holder af hjertevarme og sentimentale fortællinger om kærlighed, der overvinder alt.


Jyllands-posten

d. 16. Apr. 2011

By

By

Henriette Bacher Lind

d. 16. Apr. 2011