Books / fiction for children

Drømmehulen


Description


Billedbog. Storebror er ved at dø, men når at møde lillebror i hulen under hospitalssengen, hvor de aftaler at mødes i lillebrors drømme, så de sammen kan bygge en drømmehule.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. July 2015

By

By

Louise Urban Andersen

d. 10. July 2015

Hvordan klarer det lille barn at miste sin storebror? Og hvordan føles sorg egentlig? Bogen kan læses for børn på 4-7 år, men det er en stærk bog, som kræver samtale med en voksen. Den egner sig godt til sorgbearbejdelse.

Lillebror står ved storebrors seng på hospitalet. Storebror sover uroligt. Han er ved at dø, og det er ubærligt for lillebror, der har svært ved at finde ud af, hvordan sorg føles. Mor og far er tynget af sorg og opdager slet ikke, at lillebror kravler ind under det nedhængende lagen på hospitalssengen. Derinde møder han storebror, der fortæller ham, hvad døden betyder: at sjælen forsvinder fra kroppen og går over i drømmene. De aftaler at mødes i lillebrors drømme, så de kan bygge en drømmehule, og det glæder han sig til. Da lillebror kravler ud fra sengen, er storebror død, og lillebror kan se, at han sover bedre nu. Bogen er illustreret af Otto Dickmeiss, der også er kendt for at illustrere H. C. Andersen og for samarbejde med fx Fupz Aakeson.

Bogen er utroligt stærk og sørgelig, men også opløftende. Der bliver rigtig fint sat fokus på de følelser, der knytter sig til et dødsfald hos de allernærmeste.

Der findes en del billedbøger om at miste en søskende, fx Astas himmel.


Politiken

d. 24. Aug. 2015

By

By

Steffen Larsen

d. 24. Aug. 2015