Dronning Anna Sofie

Sidste bind af trilogien om Anna Sofie, yngste datter af storkansler Conrad Reventlow af Clausholm. AS er nu installeret i et mindre palæ i København som kongens ægteviede hustru nr. 2 ("tilvenstre hånd"); nr. 1, dronning Louise, er ikke til sinds at finde sig i det f.eks. ved en eller anden form for forlig med kongen, som hun faktisk åbenlyst foragter, og derfor starter hun ennervekrig mod AS, hvor så raffinerede elementer som forsøg på giftmord på AS' søn, konspiration mod hende ved at mistænkeliggøre hende som heks osv. osv. (det er i øvrigt netop i hekseprocessernestid); vi oplever lokalt en af Københavns brande (Christianshavn), og mere internationalt påvirkes situationen af krigstrusler fra det holstenske, hvortil kongen rejser, og det er netop, mens han ervæk, at AS især udsættes for åndelig terror. Men alt ender godt, så godt endda at dronning Louise dør (en naturlig død), og AS ophøjes "til den højre hånd", altså helt ægte hustru og dermedDanmarks dronning. For læsereuden særlig interesse for det historiske kunne det godt tænkes at være en besk mundfuld, men læsere, der kan lide historiske fortællinger, har her tre bind aflæseværdig kvalitet; til tider er de også spændende. Vurdering: se bd. 1.

Read the full assessment

Sidste bd. i H.E.'s romanserie om Frederik IV og Anna Sofie fortæller om A.S.' tid som Kongens 2. hustru indtil hun e. Dr. Louises død krones til dronning. Denne periode fremstilles som ensvær tid for A.S. Hun føder en dødfødt pige, det 2. barn dør få mdr. gammel. Hun plages af skyldfølelse og oplever ydre hændelser, som Christianshavns brand som straf over sit syndige liv. Hun erangst for at blive brændt som heks og for den skinsyge dronning. Men alt ender såre godt idet H.E. lader hist. slutte på kroningsdagen, A.S.' 3. barn lever og alt ser lyst ud. Bindet er ikke mindrespændende end de to foregående. Den ydre hist. berøres kun flygtigt, mest dvæles der ved Frederik IV's velgørende handlinger såsom oprettelse af et børneasyl. Det drejer sig om de to på alle måderpositivt fremstillede hovedpersoners enestående forelskelse i hinanden. Det er rimeligt for H.E. at slutte sin romantiske kærlighedshistorie med kroningen. At fortælle, at kongen og Anna Sofiesenere af anger og p.g.a.alle deres børns tidlige død blev grebet af pietismen og stærkt religiøse ville jo kun ødelægge en god fortælling. Alt i alt en letløbende, veldrejet historisk roman pågrænsen til trivien som vil fængsle mange mel. 11 og 14 år.

Read the full assessment