"Et moderne afrofuturistisk mesterværk: "Drunk" forener en musikhistorisk bevidsthed med en stærk fornemmelse for, hvad der rører sig lige nu. Den smider en god del afrofuturisme ind i mixet og forestiller sig nye fremtider, hvor man som sort person ikke skal frygte for overgreb fra politiet (en frygt, som i øvrigt bliver beskrevet på mange nyere værker af sorte kunstnere). Den kombinerer en ret outreret musikalsk og lyrisk humor med den dybeste alvor. Og selv om Thundercat skruer helt op for den musikalske eklekticisme, har "Drunk" en nærmest guddommelig sammenhængskraft ... [Lyrikkens fremtids-]scenarier udfoldes i musikken, som er sjældent rig på forestillingskraft. Det sker når Thundercat forbinder fusionsjazz (især i forlængelse af Herbie Hancocks legendariske plader Sextant og Headhunters, måske også Miles Davis' On The Corner) med yacht rock, soul, hiphop, musikalsk blaxploitation og en masse flere traditioner og samler det ved hjælp af bindemidler fra en anden verden,somhan skyder ud igennem sin bas, der agerer laserpistol og musikalsk svejseapparat".
