Books / nonfiction

Du er svaret


Description


Om hvordan man kan skabe harmoni og ægte overflod i sit liv. Med en opfordring til at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved egne overbevisninger og ved de autoriteter, der påvirker ens værdier og leveregler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. June 2012

By

By

Mette Fersum

d. 18. June 2012

En bog til de lånere, der kan lide at læse bøger om nuets kraft, om at være lykkelig lige nu og måske finde ud af hvem man selv egentlig er. Det er en bog af spirituel karakter.

Forfatteren er en af de større "guruer" i USA. Han er med i bogen og filmen The secret. Helt grundlæggende handler denne lille bog om at sætte spørgsmålstegn ved vores overbevisninger og ved de autoriteter, der påvirker vores værdier og leveregler. Bogen handler om at turde udfordre og stille spørgsmål. Svaret er, at vi finder svaret i os selv. I bogen beskriver han lykkens fundament, og hvordan man kan skabe harmoni og ægte overflod. Omkring overflod beskriver han i dybden, hvordan man kan arbejde med sin overflodsbevidsthed, og hvordan man kan identificere de begrænsende overbevisninger. Gennemgående er bogen i min optik meget spirituel. Den handler primært om at finde det højeste potentiale, der er inde i os alle sammen, og lade det skinne.

Der er naturligvis The secret - hemmeligheden, 2007 om hvordan man tiltrækker det, man ønsker. En anden af de kendte er Adyashanti, som har skrevet Ind i væren : overgiv dig til din sande natur, 2012.

Der vil sikkert være lånere til denne bog, da forfatteren lige netop nu er i Danmark på turné for udsolgte huse. Teksterne i bogen kører lidt for meget i samme rille efter min mening. Tydeligst kommer hans budskab frem om at turde stille spørgsmål, med viden om at svaret skal vi selv finde i vores højeste selv.