Lille Krabbe skal i havet for første gang. De store bølger ser farlige ud. Mon Lille Krabbe kan overvinde sin frygt, så den kan opleve alt det vidunderlige, man kan finde på bunden af det store hav? Billedbog for børn i alderen 3-6 år.
Lille Krabbe bor sammen med Meget Store Krabbe i et lille vandhul mellem nogle sten på stranden. En dag skal Lille Krabbe oplev det store hav for første gang. Vejen er lang og fører dem over sten, gennem sand og slimet tang før de endelig står ved det store hav. Lille Krabbe synes at bølgerne er meget store. Lille Krabbe foreslår, at de alligevel ikke går ud i det store hav. Men Meget Store Krabbe insisterer: "Bare rolig. Du ka' godt". Mon Lille Krabbe kan overvinde sin frygt og komme ud i det store hav? Illustrationer i farver.
En sød bog om at turde. Som de øvrige bøger af samme forfatter, der også har lavet illustrationerne, ligger der et citat til grund for fortællingen. I denne bog er det: "Livet skrumper ind eller udvider sig alt efter ens mod" af forfatteren Anaïs Nin. Teksten er tydelig og let at læse. Illustrationerne har sit helt eget enkle design, der brillerer i form af det grafiske håndværk og en god æstetisk sans for farvesammensætning.
Forfatteren Chris Haughton har udgivet fire andre bøger i samme stil, fx Ssh! - vi har en planÅh nej, Herman! eller Åh nej, Herman!. På hans hjemmeside www.chrishaughton.com kan du se mere om hans kreative univers og bøgernes tilblivelseForfatteren Chris Haughton har udgivet fire andre bøger i samme stil, fx Ssh! - vi har en plan eller . På hans hjemmeside www.chrishaughton.com kan du se mere om hans kreative univers og bøgernes tilblivelse.