Ronny er kommet i smedelære, men desværre flytter Pia til Hellerup. Så er det kapitel slut, man går ikke med chefens datter. Da samme chef kort efter stopper et svendegilde, hvor Ronny harfået lidt for meget, går Ronny amok. Han skubber sin chef om kuld og bliver straks fyret. Moren er knust, hun er bange for, at han ender som sin far. Men hendes nye ven, ejeren af værtshuset, hvorhun arbejder, lover ham job på værtshuset. Problemerne med Pia, og faren der ikke kunne klare at flytte hjem igen, tager hårdt på ham. Heldigvis har man René og Jens. De har det stadig tæskelækkertsammen, de har stadig nogle pubertetsvanskeligheder, der skal klares, og de får et par hårde sammenstød med den anden slags unge, rockerne. På den måde får vi en alsidig beskrivelse af mangefacetter af en ung m/k's dagligdag i begyndelsen af 80'erne. Beskrivelsen af arbejdet og de unges sprog er stadig gode og rammende. Drengenes saftige sprog er nok fyldt med skærver, men de har envis humoristisk indpakning.Realisme, men ikke elendighedslitteratur. 7.-10. klasse.